CE-mærkning

Hvor der er krav hertil, er leverede betonelementer CE-mærkede iht. europæisk produkstandard for  den aktuelle elementtype. CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke, men en form for fælleseuropæisk varedeklaration af en række mindstekrav. CE-mærket er påført følgeseddel.

CE-mærkning omfatter kun egenskaber iht. anneks ZA i den relevante europæiske produktstandard.

I forbindelse med revision af vort FPC-system (kvalitetsstyringssystem) for overensstemmelse med kravene i forbindelse med CE-mærkning, valgte vi at sammenholde de generelle, almindelige krav (i sin helhed) i fællesstandarden for de europæiske produktstandarder, EN 13369, og de specifikke krav i relevante produktstandarder, med kravene i DS482/DS411, EN206-1 (og DS2426), EN ISO 9001, dansk lovgivning og vort eksisterende produktions- og kvalitetsstyringssystem. Dette medførte kun ganske få ændringer for at kunne opfylde krav til CE-mærkning.

Vi har indtil videre valgt at fastholde de generelt strengere produktkrav iht. DS482.

Vi anvender almindeligt accepterede designmodeller og dokumenterede langtidserfaringer. Hvis design eller fremstillingsmetoder ændres væsentligt vurderes det om typeprøvning skal gennemføres.